Minikonfirmander

Her er spændende oplevelse, utrolige historier, lækker forfriskning, og så er det gratis at være med. Gå på opdagelse i kirken med Katrine, Kirsten, Sofie og Kim som guider, og lær kirken at kende på en sjov måde.

Alle nysgerrige børn på 3. klassetrin kan blive minikonfirmander. Vi starter op onsdag 22. januar kl. 14.30 i Domkirken, og mødes derefter 10 onsdag eftermiddage i Domkirken og legestuen ved siden af. 

Uanset om du er døbt eller ej, kan du lære nogle af de mange, fantastiske bibelhistorier at kende. Historier, som ikke bare er vigtige i kristendommen, men også er en væsentlig del af vores kultur.

Dåbsoplæring
I nogle kirker hedder det børne- eller junior-konfirmand. Opdagelserejsen med minikonfirmanderne foregår i fritiden – typisk lige efter skoletid. Det kolliderer ikke med andre fritidsaktiviteter og er meget sjovere end SFO, og så er det godt at være rigtig nysgerrig.
Vi leger, synger, tegner, hygger, danser måske, lytter og meget mere – alt sammen nøje tilpasset børnenes alder. En sjov måde at lære mere om den kristne tro.

Kirken åbner Bibelens univers for børn
Kristendommen er ikke kun for de voksne, men mindst lige så meget for børnene. Kirkens rum og univers er helt unikt og fyldt med spændende symboler og fortællinger. Gennem dem oplever børnene at få værktøjer til at forstå verden og navigere med følelser omkring liv og død. Vi lærer abstrakte ting i leg, og oplever en relation, der viser vores identitet og fællesskab.
Så giv dit barn en god, tryg og rar oplevelse som kan se og mærkes.

Hvordan
Flere hold minikonfirmander deltager på hver sin ugedag efter skoletid. De børn, der er indenfor gåafstand til Hertug Hans kirke (hvor undervisningen primært foregår), bliver hentet på skolen og fulgt til og fra minikonfirmand.
De børn, der går i skole længere væk, bliver hentet fra skolen i bus eller bil og transporteres.

Når vi dumper ind i kirken, starter vi med en minigudstjeneste med salmer, fadervor, trosbekendelse og bibelhistorie. Så er vi blevet sultne og får en forfriskning. Bagefter går vi i gang med at udforske dagens bibelfortælling i legestuen. På den måde får vi kendskab til kirken og den måde man kan være kristen på. Så det er en håndsrækning til os forældre med at hjælpe med den dåbsoplæring, som vi lovede ved dåben.
Det er HELT frivilligt, og det er ikke en betingelse for siden hen at blive konfirmeret på 8. klassetrin, at man har været minikonfirmand.

Præsterne Kirsten Münster og Sofie Eriksen i Domsognet står for forløbet sammen med kirke- og kulturmedarbejder Katrine Romberg.

Minikonfirmandhold

Næste hold

Forårshold 2019

Vi starter søndag den 17. februar kl. 14 for hele familien i Domkirken.
Derefter mødes vi hver onsdag fra 20. februar efter skole kl. 14.30-15.45.

Sidste samling er onsdag 10. april.
Afslutning dato kommer snart.

Se tidligere læseplan her.

Hvis du går i 3. klasse og ikke er kommet med på årets børnekonfimandhold, henviser vi til Juniorklubben 12/7.

Minikonfirmand-anbefalinger

Reaktioner på undervisningen

- Stor ros for arbejdet – ungerne har synes det har været alle tiders, og har glædet sig til at skulle af sted. Som vores datter sagde, da vi gik hjem efter i søndags: ”Kan vi ikke godt også komme til minikonfirmand i 4. klasse..??” 
- 1000 tak for en super gudstjeneste og eftermiddag. Vi synes det har været dejligt at få vores pige hjem fra en tur som minikonfirmand. Hun er kommet hjem og har fortalt, sunget og vist hvordan I har danset og fortalt, så vi har været rigtig glade for denne mulighed.

- Vi er slet ikke været i tvivl om at underviseren er super god til børnene og fantastisk til at formidle det kristne-budskab, på en så kanon måde.
I kirken kan det en gang imellem virke lidt stift, men til minikonfirmand formår I altså at få os med. Vi har ihvertfald fået lyst til at komme, og det er vi rigtig glade for.
 
- Vores søn har fået meget ud af sine onsdag eftermiddage i Hertug Hans Kirke, og han har tænkt meget over og snakket meget efterfølgende om alle de informationer, du har givet om kristendommen.

Minikonfirmand-tilmelding

Tilmeld dit barn her.

Minikonfirmandfolder

Læs og/eller download folderen om at blive minikonfirmand.