Hjortebrougen rejser tilbage i tiden

50 børn mellem 5 og 12 år er inviteret til aktivitetsugen Hjortebrougen i uge 27 (1.-5. juli).  

Se billeder her fra tidligere års børneuge. 

Vi mødes hver dag kl. 9.30-15.30 i KFUM-huset overfor Sønder Otting skole på Kløvermarken, Ungeuniverset i Sydbyen og Hjortebrohallen.

Tilmelding:

på denne formular (tryk her) eller ved at møde op mandag 1. juli kl. 9.00.

Det er Haderslev Domsogn, der hvert år arrangerer denne gratis uge i sommerferien for børn i Haderslev området fra 5-12 år, der har lyst til at lave en masse sjove og kreative ting. Temaet sidste år var vikinger. I år er temaet gamle dage, og vi skal prøve at lave legetøj fra gamle dage, lege gammeldags lege og synge gamle sange.
En gruppe frivillige primært bedsteforældre og andre fra Haderslev Domsogn er i fuld gang med de mange aktiviteter. 

Vil du være frivillig, så kontakt kirke- og kulturmedarbejderen.

Sagt om ugen

Kære alle frivillige
Tusind tak for en hel fantastisk uge! Det har været en stor oplevelse for min pige. Tak for jeres væremåde og kæmpe indsats. Som forældre har jeg haft en god fornemmelse, og følt mig tryk, når jeg har afleveret Signe. Der har været en rigtig god stemning/atmosfære! Mange kærlige hilsener fra Signe og forældre

Vigtige forældre-informationer

For at alt går smidigt, bedes I læse disse ting:

  1. Man kan kun tilmelde sig mandag og på hjemmesiden her. Forhåndstilmeldte skal komme mandag 9.30 og blive krydset af. 
  2. Torsdag er der forældredag kl. 14.30-16, hvor børnene vil vise de ting, de har lavet.
  3. Fredag er der udflugt med bus til Hjemstavnsgården Hygum. Bussen kører kl. 9.30!! for dem, der er tilmeldt senest onsdag.
  4. Husk, det er en forudsætning for at deltage i udflugten fredag, at man har været med hele ugen. Vi har brug for jeres tilmeldinger til turen så hurtigt som muligt og senest onsdag, da de mange børn gør, at vi måske skal have en ekstra bus bestilt.
  5. Turen er gratis, men børnene skal huske madpakker. Vi har ikke mad med, og der er ikke mulighed for at købe noget undervejs. 
  6. Sørg for børnene har solcreme på fra morgenstunden (vi har ikke noget), og medbringer en vanddunk med navn på. Vi er næsten ude hele tiden, så sørg for godt udetøj og -sko. 
  7. Det er muligt at købe lidt mad og sodavand til billige penge. 
  8. Det er helt gratis at deltage - både materialer, tur og børnene får saft og lidt forfriskning i forbindelse med fortællingen kl. 14.30. Og derefter tager vi flaget ned. 
  9. Fortæl jeres børn, at alle børn deltager i fællessamlingerne. 
  10. Vi tager os godt af hinanden, og alle hjælper til at ingen har det skidt. 
  11. Dagen slutter kl. 15.30

Børneaktiviteter

Læs og download folderen med børneaktiviteter her.